Har du ofte prøvet at tørre dig med et håndklæde, der stadig ikke er helt tørt efter sidste bad? Det er bare ikke en rar fornemmelse at tørre sig med et halvvådt håndklæde. Derfor er en håndklædetørrer en ekstra luksus på badeværelset. Med den sikrer du, at du altid har et tørt håndklæde, når du kommer ud af badet – og at du derfor ikke behøver tage et nyt i brug, hver gang du bader.
Se en del af vores udvalg af håndklædetørrere her – der er masser af former og farver at vælge mellem, så det er kun din stil og dine behov, der sætter rammerne.
En håndklædetørrer er din garanti for lækre, tørre og lune håndklæder, når du træder ud af badet. Men det er ikke kun luksus til dig i din hverdag, det er også luksus i indretningen.
For med en håndklædetørrer får du ikke bare funktionalitet, du får også et indretningselement til dit badeværelse. Fælles for alle håndklædetørrere i vores udvalg er, at de har et smukt og elegant design, der giver ekstra liv til dit badeværelse.
En el-håndklædetørrer kræver, at du har en strømtilkobling på dit badeværelse. Du kan også selv sætte den op på dit badeværelse. En håndklædetørrer med strømfunktion sikrer, at dit håndklæde holder tørt hele året rundt.
Med en varmtvandsfunktion skal håndklædetørreren kobles til rørene og din centralvarme eller radiator. Tilkobler du den rørene, vil du kunne spare penge på strøm. Denne løsning kan du ikke selv udføre, da det kræver håndværkerhjælp.
Foretrækker du begge dele, kan du faktisk også det. En håndklædetørrer der kombinerer strøm- og varmtvandsfunktion har den fordel, at du kan bruge centralvarmen til at tørre dit håndklæde om vinteren, mens du kan bruge strøm til at tørre det om sommeren. Det fungerer ved at tilkoble en patron, hvorigennem strømmen kører.
Flere af vores håndklædetørrere kan tilkobles en timer. Det er smart, hvis du eksempelvis vil spare på strømmen, og du gerne vil sikre et varmt håndklæde til et bestemt tidspunkt.
Med timeren kan du tænde, når du har brug for et varmt og tørt håndklæde og slukke, når du ikke længere har.
Er der mange håndklæder, der skal tørres på én gang på dit badeværelse? Så er det en fordel at vælge en stor håndklædetørrer med plads til flere håndklæder. Desto større tørreren er, desto hurtigere vil håndklædet også blive tørt. Den store håndklædetørrer er praktisk til den store familie og det store badeværelse.
Har du kun beskedent med plads på dit badeværelse? Så er det ikke sikkert, du vil prioritere en stor håndklædetørrer. Heldigvis findes der også mindre håndklædetørrere med plads til et enkelt eller to håndklæder.
Om du foretrækker en håndklædetørrer i sort, messing, hvid eller noget helt fjerde, er op til dig og din personlige smag. Et godt råd er at matche den med resten af interiøret i badeværelset.
Har du eksempelvis allerede sorte armaturer og knager, vil en håndklædetørrer i sort fuldende udtrykket. Det giver en ensartethed i stilen, så det ikke bliver rodet at se på.
Synes du alligevel, det bliver kedeligt, at både tørreren til dit håndklæde, knager, hylder og armaturer har den samme farve? Så kan du også mikse og matche mellem materialer og farver og sætte dit helt eget personlige præg på indretningen.
Når du indretter dit badeværelse, kan det være svært at finde ud af, hvilken stil du ønsker. Der er mange muligheder, og det gør det næsten sværere at vælge. Derfor handler det om at finde god inspiration rundt omkring. Det giver dig en idé om, hvad du kan lide, og hvad du bestemt ikke bryder dig om.
Hos Bad & Fliser byder vi dig gerne velkommen i vores store inspirationsunivers. Vi har et stort showroom med mere end 100 badeværelsesmiljøer, så du kan se vores håndklædetørrer og meget andet ind i en indretning. Vi står også klar til at hjælpe dig med at finde det, du søger, for at gøre dit badeværelse til dit helt eget.