Udnyt de rolige stunder med et badekar
Med et badekar kan du for alvor skrue op for følelsen af velvære i dit badeværelse. Badekarret giver dig mulighed for at stresse af i en travl og hektisk hverdag, hvor leverpostejsmadder, tøjvask, madplan, job og børnepasning skal gå op i en højere enhed.Derfor kan et badekar være den helt rigtige løsning for dig, hvis du savner rolige stunder med plads til selvforkælelse.
Designet til det stilfulde badeværelse
Uanset hvilken type badekar du vælger, har vores udvalg det til fælles, at de alle har et smukt design. De rene linjer og enkle formsprog gør badekarret til en unik del af indretningen på dit badeværelse.Det får derfor ikke bare en praktisk funktion, men også en æstetisk funktion. Hvad enten du vælger et design med skarpe linjer eller et med runde former, giver badekarret rummet et eksklusivt og samtidig afslappet udtryk.
Komfort og ergonomi i fokus
Selvom designet er i top på vores badekar, kan du være sikker på at få en behagelig oplevelse, når du anvender det. Det er vigtigt, at du sidder godt i dit badekar. Og derfor er de fleste udformet med ergonomi i fokus.Med den ergonomiske siddekomfort får du god støtte til ryg og bag, så det bliver behageligt at ligge og sidde i, uanset om du sidder alene eller sammen med andre. Flere af vores badekar er udformet på en måde, der gør det optimalt at sidde i den ene ende og ligge i den anden. Derfor får du komfort – uanset om du foretrækker at sidde eller ligge i dit badekar.
Vælg det perfekte badekar til dig
Synes du, det er svært at vælge, hvilket badekar du skal sætte ind på dit badeværelse? I udvælgelsesprocessen er det vigtigt at gøre sig en række overvejelser.
Hvor stort er dit badeværelse?
Først og fremmest bør du kigge på det rum, badekarret skal stå i. Er det et stort badeværelse med mange kvadratmeter, eller er det et beskedent rum med sparsom plads?Badeværelsets størrelse er med til at sætte retningen for valget af badekar. Har du et lille badeværelse, kan det være en god idé at vælge et badekar med runde kanter. Det giver et lidt lettere udtryk, så det ikke kommer til at føles tungt i rummet.
Fritstående eller indbygget badekar?
Du kan vælge mellem et fritstående eller indbygget badekar til dit badeværelse. Her kan størrelsen på dit badeværelse også spille en rolle. For har du et lille badeværelse, kan det være svært at få plads til et fritstående, hvorimod et større badeværelse bedre har plads til den type.Gør også op med dig selv, om du ønsker, at badekarret skal “smelte” ind i indretningen, som et indmuret er velegnet til. Eller om du ønsker, at det i højere grad skal være et møbel, der “træder” frem i rummet, som et fritstående kar gør.
Hvilken stil er du til?
Er du til et stramt minimalistisk look? Eller foretrækker du bløde, runde former? Når du vælger badekar, skal du naturligvis også kigge på designet. Det skal gerne passe ind i dit badeværelse. På den måde holder du en rød tråd i indretningen, så du skaber de bedste betingelser for et roligt miljø.
Komposit eller akryl?
Vi har to forskellige typer badekar: Komposit og akryl. Hvor akryl er den mere traditionelle badekarstype, er komposit en nyere variant. Akryl-badekarret er et økonomisk valg med mange muligheder. Du kan sætte det i et hjørne eller midt på væggen. Og du kan få det med fronter og flere ryglæn. Et komposit-badekar laves på en anden måde end akryl og kan have mange former og designs – derfor har du også flere designmuligheder med komposit.
Slidstærk overflade sikrer lang holdbarhed
Hos Bad & Fliser vægter vi kvalitet højt. Derfor forhandler vi udelukkende produkter til dit bad i høj kvalitet. Du kan være sikker på, at vores badekar er holdbare, så de holder langt ud i fremtiden.Uanset hvilket badekar du vælger, får du et slidstærkt produkt. Eksempelvis er mange af vores badekar fremstillet med komposit, der er et porefrit og modstandsdygtigt materiale, der forhindrer snavs i at sætte sig på overfladen. Det gør dit badekar meget rengøringsvenligt. Og så tilbyder de fleste producenter 10 års garanti på farveægtheden på dit komposit-badekar.
Husk de rette plejemidler til dit badekar
Alle badekar kan blive ridset med tiden. Fordelen ved et badekar af komposit er, at du kan fjerne de små ridser i overfladen med en tynd, blød slibesvamp. Så ser dit badekar ud som nyt. Få hjælp til den rigtige vedligeholdelse af dit badekar fra vores kompetente team, så du er sikker på, at dit kar får den bedste pleje.