Badeværelsesmøbler

Tilpas søgning
Farve
Brand
Kategori

Badeværelsesmøbler

Har du et stort badeværelse? Eller et lille, diskret et? Uanset hvad, udgør badeværelsesmøblet en stor del af indretningen. Hos Bad & Fliser har vi et bredt udvalg af badmøbler, der både passer til det lille og store badeværelse. Gå på opdagelse blandt vores mange bademøbler og find dem, der bedst matcher dit badeværelse og din personlige stil.

Læs mere
Tilpas søgning
Farve
Brand
Kategori

Bademøbler med kvalitet og lang holdbarhed

Fælles for alle vores badmøbler er deres høje kvalitet, der sikrer dig et møbel, der holder de næste mange år. Vi udvælger nøje vores brands og tager kun dem ind, som kan leve op til vores høje standarder. Uanset hvilket møbel du vælger til dit badeværelse, kan du derfor være sikker på, at det er lavet af gode og slidstærke materialer.

Skræddersy dit møbel til badeværelset

Kan du ikke finde det badeværelsesmøbel, der passer ind på lige præcis dit badeværelse? Så har du mulighed for at være med til selv at designe og skræddersy det.

Blandt flere af vores brands kan du som meddesigner på dit møbel få det, lige som du vil have det. Det er en fordel, hvis du har helt specifikke ønsker, eller hvis du har et specielt badeværelse. Mange af vores bademøbler kan du få i de mål, der passer ind i dit baderum.

Vælg dit møbel ud fra dine behov

Når du skal finde dit nye badmøbel, er det vigtigt, at du kigger på dine behov. Skal møblet passe til en stor familie, eller blot et par? Og skal det passe ind på et lille eller stort badeværelse? Det er afgørende for valget af møbel.

Det lille badeværelse og den lille familie

Skal det passe til et lille badeværelse, kun du og din partner bruger? Så kan det være en god idé med et møbel i rene linjer. Det er med til at sikre, at badeværelset ikke bliver rodet på de trange kvadratmeter. Bruger kun få badeværelset, er der typisk heller ikke samme behov for opbevaring – og så kan et lille møbel med skuffer være en god løsning.

Det store badeværelse og den store familie

Er du derimod ejer af et stort badeværelse med plads til den store familie, kan det være optimalt at anskaffe et møbel med masser af opbevaringsplads. Både tandbørster, hårbørster, barbergrej og alle mulige andre toiletsager kan hurtigt få rummet til at se rodet ud, hvis der ikke er plads til at gemme det væk. Gå eksempelvis efter et stort skab med masser af plads til alle familiens toiletsager. Overvej også gerne, om et møbel med to vaske bedst opfylder dagligdagens behov. Mens der er en, som børster tænder ved den ene vask, kan en anden vaske hænder eller barbere sig ved den anden. Så er der plads til at være sammen på badeværelset.

Et væld af materialer

Er du til træ, eller foretrækker du hvide klassiske linjer? Hvad end du er til det ene eller andet, kan du finde et møbel, der passer til din stil. Du kan vælge mellem et væld af materialer og farver på dit badeværelsesmøbel. Materialet er robust og medvirker til at gøre din dagligdag lettere. Med andre ord kan det klare hverdagens strabadser. Elsker du træets levende udtryk, er der også her flere forskellige sorter at vælge mellem. Lige fra det mørke og varme til det lyse og stilfulde træ.

Leg med farver og udtryk

Bademøbler spiller en stor rolle på badeværelset. Ikke bare praktisk, men også æstetisk. Der er masser af muligheder for at skabe dit helt eget udtryk med baderumsmøbler. Du kan eksempelvis hos flere af vores producenter selv vælge farven på dit møbel. Er du mest til rene skandinaviske linjer, så gå efter rolige og kølige farver på væg og interiør og skab varme med et møbel i træ. Vælger du et hvidt møbel, behøver det slet ikke blive kedeligt på badeværelset. Med en smuk farve på væggen kan du skabe kontrast, så rummet bliver interessant. Gå eksempelvis efter lækre jordfarver eller blå og grønne toner til dit hvide møbel. Er du ikke til farver, der larmer for meget, kan du vælge dem i støvede nuancer.

Få inspiration til dine nye baderumsmøbler

Når du skal vælge baderumsmøbler, kan det være svært og overvældende. Der er mange forskellige at vælge mellem, og du kan hurtigt blive forvirret. Derfor er det en god idé at se møblerne i rigtige badeværelsesmiljøer. På den måde får du et helt andet blik for dem. Måske får du øjnene op for, hvordan et hvidt møbel kan se vidt forskellig ud, alt afhængig af farvevalg og andet interiør på badeværelset. Du er velkommen til at besøge os i vores showroom, hvor vi har masser af badeværelsesmiljøer linet op, så du kan blive inspireret til dit eget badeværelse. Vi står også altid klar med gode råd og vejledning, når du skal finde dit nye bademøbel.

Showrooms

Åbent i dag 09:00 - 17:30

København
H.C. Andersens Boulevard 5A
1553 København V
32 83 30 00
info@badogfliser.dk

Åbent i dag 09:00 - 17:30

Glostrup
Ejby industrivej 42
2600 Glostrup
32 83 30 00
info@badogfliser.dk
chevron-down