Spring til indhold

Spejle

Badeværelsesspejl

Hvad er et badeværelse uden et spejl? Spejlet opfylder for de fleste både en æstetisk og praktisk funktion i rummet. Spejlet er med til at sætte prikken over i’et – og så er det svært at lægge makeup og barbere sig uden et spejl. Når du er færdig ved spejlet, er det rart at have et håndklæde inden for rækkevidde, hvilket er her, hvor vores elegante håndklædekroge kommer ind i billedet.Du finder et stort udvalg af spejle til badeværelser hos os. Vi har nøje udvalgt dem, så de passer til forskellige behov og ønsker til baderummet.

There are no products for this category

Firkantet eller rundt spejl

Er du på udkig efter et firkantet eller rundt spejl? Uanset hvad har vi masser af spejle at vælge mellem. Gå efter et firkantet spejl, hvis du ønsker at understrege de stramme linjer i rummet. Det kan både være stort eller småt – alt efter størrelsen på rummet. Vil du i stedet bløde indretningen en smule op, kan du gøre det med et rundt spejl. Med det runde spejl kan du skabe sammenhæng med en rund vask og et armatur med bløde former, eller du kan skabe kontrast ved at sætte det runde spejl til din firkantede vask.

Enkelt og elegant design til dit personlige badeværelse

Fælles for alle vores spejle er deres enkle og stilfulde design. De rene linjer passer ind i ethvert badeværelse, hvad end det er stort eller småt. Du kan selv vælge, om du vil have en ramme på dit spejl, eller det skal stå helt rent og skarpt uden. Rammerne fås i forskellige farver, så du kan understrege din personlige stil. Eksempelvis vil en farvet ramme være med til at give spejlet endnu mere kant og blikfang. Har du andre sorte detaljer som et sort armatur og håndklædetørrer, vil en sort ramme eksempelvis være med til at skabe en sammenhæng i indretningen.

Skab wellness-stemning i hverdagen

Drømmer du om ægte wellness-stemning på dit badeværelse? Så kan spejlbelysningen være med til at sætte den helt rigtige stemning. Du kan vælge et spejl med backlight. Det skaber en rolig og rar belysning, der gør de travle morgener lidt mere komfortable. Du kan også få spejle, der har lys i selve spejlet på fronten. Her kan du selv skrue op og ned for belysningen alt efter dit behov.I mange spejle er det også muligt at justere på lystemperaturen. Det vil sige, at du kan skrue op for det kolde lys, hvis du har brug for et godt lys til at lægge makeup. Ønsker du en mere stemningsfuld belysning, kan du skrue op for det varme lys. Selvom dit spejl har lys, kan det ikke stå som eneste belysning i badeværelset. Det er nødvendigt at have andre typer belysning i rummet – eksempelvis en loftslampe.

Spejle til det store og lille badeværelse

Har du et lille badeværelse? Så har du måske tendens til at købe alting så småt og enkelt som muligt. Men selvom rummet er lille, og et spejlskab kan virke som et tungt møbel, kan det være en god idé at løfte møblet op i højden. Det skaber luft nede ved gulvet, så rummet ikke bærer præg af en tung indretning. Så i stedet for at købe opbevaringsplads, der tynger ved gulvet, kan det være en mulighed for dig at løfte det op og integrere det i et spejl.Et stort badeværelse kalder på et stort spejl, eller hvad? Et stort spejl kan være med til at skabe en luftig stemning i rummet, men det betyder ikke nødvendigvis, at du skal have ét stort spejl, hvis dit badeværelse tilsvarende er stort. Måske det i stedet var en idé med to mindre spejle ved siden af hinanden for at give rummet karakter?

Spejlskabe med plads til toiletsager

Et spejlskab kan være en god løsning, hvis du elsker masser af opbevaringsplads. Du kan få spejlskabe med spejle udenpå og indeni skabet. Både på siderne og på bagbeklædningen. På den måde kan du se dig selv fra flere vinkler. Inde i skabet sidder kan du også oftest få et stik, så du let kan tilslutte barbermaskine, glattejern eller føntørrer. Det er en praktisk løsning til dig, der har brug for at tilgå en stikkontakt. Samtidig er stikkontakten også gemt af vejen.

Slut med duggede spejle

Står du også ofte med en klud og tørrer duggen væk fra spejlet, når du har været i bad? Så kan et spejl med anti-dug-funktion være en løsning for dig. Mange nye spejle har den smarte funktion indbygget. I nogle tænder det automatisk, mens du i andre spejle kan tænde og slukke efter behov. I takt med at spejlet begynder at dugge til i det varme rum, vil varmelegemet bag på spejlet fjerne duggen.

Vælg det rigtige spejl til dit badeværelse

Når du skal vælge nyt badeværelsesspejl, skal du gøre op med dig selv, om du vægter design eller funktionalitet højest. Ønsker du et spejl med stramme linjer og et enkelt udtryk, kan det være på bekostning af funktionaliteten. Et spejlskab er derimod praktisk takket være rummet bag spejlet. Her kan du gemme tandbørster, barbergrej og andre toiletsager af vejen. Har du allerede rigeligt med skabsplads, enten under vasken eller i et højskab ved siden af, er det ikke i samme grad nødvendigt med et spejlskab. Det kommer hurtigt til at virke tungt, hvis du både har skabe under, over og ved siden af vasken

Spørg os

Har du brug for hjælp?

customer service

Spørg en rådgiver

Har du spørgsmål til vores produkter, leveringstider eller råd til indretning.

customer service

Book møde med indretningskonsulent

Vores erfarne indretningskonsulenter står klar med årelang ekspertise og ærmerne fyldt med kreative og unikke idéer.

Book møde

Har du brug for hjælp?

OK - Forespørgsel - kontaktsiden