Armaturer

Tilpas søgning
Brand
Farve
Serie
Kategori
Montering

Armaturer

Armaturer er uundværlige på badeværelset. Både ved vasken og i bruseren. De er nødvendige for at opretholde den daglige hygiejne, men samtidig udgør de en stor del af indretningen på dit badeværelse.

Gå på opdagelse blandt vores mange forskellige armaturer, der passer ind i den moderne boligindretning, og som sætter prikken over i’et for det samlede udtryk i rummet.

Læs mere
Tilpas søgning
Brand
Farve
Serie
Kategori
Montering

Vælg mellem smukke farver og former

Er du på jagt efter et kantet armatur i messing? Eller ønsker du at pryde dit badeværelse med et sort armatur i bløde, runde linjer? Hos Bad & Fliser har vi et væld af farver i vores sortiment, og det handler derfor bare om at finde den, du bedst kan lide.

Et armatur i sort, messing eller krom er ofte populære valg til badeværelset. Men hvorfor ikke stikke ud og indrette med et i hvidt? Det hvide armatur giver rummet kant og masser af personlighed. Fælles for vores armaturer er, at de alle har et elegant og stilfuldt design.

Samspil mellem armatur og øvrige detaljer

Når du skal vælge dit nye armatur, så kig gerne på rummets øvrige indretning. Har du sorte hylder i et skarpt og stramt design? Så kan det være en idé at samle udtrykket ved også at indrette med et sort armatur i samme stil. Mange vælger armaturer i samme farve for at skabe ro og en rød tråd i indretningen.

Indbygget eller udvendigt armatur?

Ikke nok med at du skal forholde dig til designet på dit nye armatur, du skal også tænke på funktionalitet. Skal det være indbygget eller udvendigt?

Et indbygget armatur går nærmest i ét med væggen. Med det er du fri for rør, slanger og lignende. Det giver et enkelt og stilrent udtryk på dit badeværelse, samtidig med at der er langt færre overflader at vedligeholde.

Et udvendigt armatur sidder i stedet uden på væggen og bliver nærmest en vægdekoration. Både for et armatur til vask og bruseniche er der dog den fordel, at du lettere kan udskifte armaturet, hvis du på et tidspunkt ønsker et nyt look på dit badeværelse.

Gå efter termostat- eller mixergreb

Når du skal vælge armatur i din bruseniche, kan du gå efter et termostat- eller mixergreb. Termostatgrebet er et populært valg i mange hjem, fordi du får skoldningssikring, så dine børn ikke får skoldhedt vand ned over sig.

På samme måde er termostatgrebet en fordel for dig, hvis du bor i en etageejendom, hvor overboen altid snupper det varme vand. Det opretholder en konstant temperatur, så du ikke risikerer at få det kolde gys, når du træder ind under bruseren.

Med mixergrebet får du ikke skoldsikring, men skal i stedet selv justere vandtemperaturen, når du bader. Mixergrebet er ofte en mere holdbar og mindre kompliceret løsning end termostatgrebet. Samtidig er det driftsikkert og stabilt.

Plastik og keramisk indmad i armaturer til vask og bruser

Armaturer er udstyret med forskellig slags indmad. Det kan være keramisk eller af plastik. Det danske vand består af et stort kalkindhold, og derfor er det vigtigt at vælge indmad ud fra det.

Kalk har det med at hobe sig op inde i armaturet – i selve indmaden. Derfor er det en fordel, at den keramiske indmad knuser kalken. Et armatur med keramisk indhold er derfor mere slidstærk og holdbar end plastik. Derimod er plastik en billigere løsning her og nu.

Selvom keramisk indmad er en dyrere løsning, vil det i sidste ende være godt givet ud, da det ikke på samme måde bliver slidt og skal skiftes ud, og det har en længere levetid.

Overflader – PVD eller lakeret

Blandt vores kararmaturer og håndvaskarmaturer er der forskel på den overflade, de er fremstillet med. Du finder armaturer, der har en PVD-overflade eller en lakering.

Det lakerede armatur er typisk billigere end et armatur med PVD-overflade. Det skyldes, at den lakerede variant er mindre modstandsdygtig både over for kalk og generelt slid. Et PVD-armatur er mere hårdført takket være coatingen, der bliver brændt ind i materialet.

Reservedele til dit armatur

Er uheldet ude, og dit armatur går i stykker, er der heldigvis mange muligheder for at reparere det i stedet for at skifte det ud med et helt nyt. Det er ofte en billigere løsning.

Det er ikke alle brands, der tilbyder reservedele til deres armaturer. Men hos Bad & Fliser synes vi, at det er vigtigt, at du har et alternativ, hvis dit armatur bliver beskadiget. Derfor forhandler vi udelukkende armaturer fra leverandører, der også laver armatur-reservedele.

Kom ind og se vores armaturer med egne øjne

Har du svært ved at beslutte dig for, hvilket armatur du skal vælge til dit badeværelse? Vi hører meget gerne om dine behov og din stil, og ud fra det kan vi hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning. I vores showroom har vi et væld af armaturer udstillet, så der er masser af inspiration til dit drømmearmatur.

chevron-down