Natursten

Tilpas søgning
Farve
Kategori
Størrelse
Lager
Serie
Overflade
Skarpskåret
Fliseform

Lad naturen flytte ind i dit hjem

Når vi skal indrette og skabe vores hjem, vælger mange af os at bruge materialer, der er tidløse og slidstærke. Derfor har natursten i mange år været et yndet materialevalg, når vi indretter os. Om det så er på badeværelset eller i stuen. Der er mange muligheder for anvendelse, når det kommer til natursten.

Læs mere
Tilpas søgning
Farve
Kategori
Størrelse
Lager
Serie
Overflade
Skarpskåret
Fliseform

Unikke udtryk fra hele verden

Natursten kommer fra forskellige stenbrud og bjergarter verden over. De kommer i forskellige farver, typer og former. De overordnede typer af natursten, du finder her, er:

  • Marmor
  • Travertin
  • Sildeben i natursten
  • Stenpaneler

De forskellige naturstensfliser varierer i farver og udtryk. Vælg et højpoleret og skinnende look på din flise, eller gå med et mere skandinavisk mat look. Er du mere til det antikke, kan du vælge natursten med en rå fremtoning. Mulighederne er mange – og kun naturen sætter grænser.

Har du et ømt punkt for natur og historie?

Naturstensfliser er til dig, der gerne vil omgive dig med sanselige materialer, som fortæller en historie. Det bliver ikke mere ægte end natursten, og så fortæller materialerne tilmed en historie om, hvordan vores verden har været foranderlig gennem millioner af år. Natursten indeholder mineraler, metaller og aflejringer af organismer fra flere tidsaldre og verdenshjørner. Naturstensfliser er ægte.

Natursten kan bruges på dit badeværelse, i køkkenet eller i entreen. Du kan også vælge at indrette med en hel naturstensvæg i din entre, din stue eller på et værelse i din bolig. Husk blot på, at natursten er organiske materialer, der behøver pleje for at holde for evigt.

Natursten på dit badeværelse: Vedligehold er vigtig

Når det kommer til natursten, er det vigtigt at være opmærksom på vedligehold og rengøring. Det er det, fordi naturstensfliser suger væske. Få derfor stenen lukket så hurtigt som muligt, så den forhindres i at suge. Følg vores vejledning her. Du kan finde gode produkter til imprægnering og skånsom rengøring, der alle hjælper med det daglige vedligehold af dine natursten.

Der er selvfølgelig forskellige behov for vedligehold af naturstensfliser afhængigt af brug og materiale. En naturstensvæg i stuen kræver ikke nær så meget vedligeholdelse som natursten i badeværelser.

Er I en familie på seks eller to, vil der naturligvis også være forskel på, hvor ofte en flise af natursten skal imprægneres. Måske er det årligt, hvert andet eller tredje år. Det afhænger af brugen.

Vær opmærksom - både når du vælger og vedligeholder natursten

Det er ikke raketvidenskab at vedligeholde fliser i natursten. Alligevel er det vigtigt, at du sætter dig godt og grundigt ind i den sten, du vælger til dit hjem. Nogle imprægneringsmidler kan fremhæve farve, mens andre lader stenen stå i sin rå form. Der er heldigvis produkter til alle behov. Forhør dig, når du vælger, eller hent viden her  - du kan lige så godt få den rette vejledning fra start.

Skab et unikt hjem med natursten

Natursten er unikke og kommer ofte fra forskellige brud. Derfor anbefaler vi altid, at du køber lidt ekstra. Det gør vi, fordi natursten kommer hjem i store blokke, hvoraf fliserne laves. Løber du tør for fliser, skal de skaffes fra en ny blok, som kan variere meget fra den første.

Der er heldigvis masser af råd og vejledning at hente.

chevron-down