Spring til indhold

Sådan vælger du den rigtige vask til badeværelset

Hvilke typer af vaske findes der?

Der findes et stort udvalg af vaske i forskellige størrelser, former, materialer, farver og designs. Men det første du skal beslutte dig for er, hvilken type vask der passer til dit behov og, ikke mindst, til din indretning.

Badeværelset har faktisk ikke ændret sig det store de sidste 100 år. Det var dér, vi fik vand i rørene og fik placeret en håndvask og et toilet i et rum, vi kalder badeværelse. Det der dog har ændret sig er, at vi i dag har et væld af farver, former og materialer, vi kan vælge i mellem. Og det gælder også for håndvasken. Læs her hvordan du vælger den rigtige vask.

Dit valg af vask vil højst sandsynligt hænge sammen med dit valg af møbel og armatur. Hvad enten du starter med at vælge vask, møbel eller armatur, kan det være en fordel at indtænke alle elementerne i beslutningen.

Væghængt vask giver god plads

Den væghængte vask er fleksibel i forhold til, hvor i rummet den bliver sat op. Det er en god løsning, hvis du ikke har plads til eller behov for opbevaring under vasken. De findes endda også i hjørne-modeller, hvis det kniber med pladsen.

Fritstående vask fungerer som en dekoration

Den fritstående vask kræver blot, at der er et bord eller en bordplade, den kan sættes på. En fritstående vask bliver meget synlig i rummet og kan være en fordel, hvis du gerne vil bruge vasken som en dekoration eller til at skabe et bestemt udtryk.

Nedfældet vask skåner bordpladen

Den nedfældede vask bliver nedsænket i bordpladen, så det kun er det øverste af kanten, der er synlig. Det er en god løsning, hvis du gerne vil skåne din bordplade for vand og sæberester. Du kan med fordel vælge en nedfældet vask, hvis du har en bordplade af træ eller natursten.

Integreret vask er nem at rengøre

Den integrerede vask går ud i ét med bordpladen. Vask og bordplade er altså af samme materiale. Fordelen er, at alt hvad du plasker rundt med af vand kan tørres direkte ned i vasken.

Brug form, farve og materiale til at understrege din stil

Udover et stort udvalg af materialer, kommer producenterne også hele tiden med nye farver og former på deres vaske.

Materialet er afgørende for vedligeholdelsenVaske findes mange forskellige materialer, herunder både komposit, porcelæn, natursten, beton og glas. Vi sælger dog oftest vaske i enten komposit eller porcelæn. Materialerne passer ind i de fleste badeværelser og er samtidig de nemmeste at rengøre.

Komposit er et formbart materiale med mat overflade

Komposit er kendt for sit mat-hvide look, der gennem de seneste år har gjort sig særligt bemærket på de danske badeværelser. Det er et formbart materiale og kan derfor laves i næsten alle former. Men den helt store fordel ved komposit er, at det er et stærkt og rengøringsvenligt materiale.

Langt de fleste typer komposit kan tåle afkalkning, og skulle der komme en ridse, kan det pudses op. Du kan endda fjerne din røde neglelak, da de ofte også tåler acetone. Vi anbefaler dog, at du rådfører dig, inden du fyrer dine skrappe rengøringsmidler ud over vasken.

Porcelæn er et syrefast materiale med en blank overflade

Porcelæn har i mange år været det mest brugte materiale til vaske. Det er et materiale de fleste kender. Porcelæn er kendetegnet ved at være hårdfør og syrefast. Den blanke overflade gør, at der ikke er meget, der kan sætte sig i den, og at den er nem at rengøre.

Runde former kan bruges til at bløde rummet op

Alt efter størrelse og materiale, finder du også vaske i mange forskellige former. Du kan derfor nemt være kreativ og bruge formen til at understrege en bestemt stil. En rund vask kan eksempelvis bruges til at bløde rummet op, hvor en firkantet vask derimod vil understrege de stramme linjer i et rum.

Farven kan bruges til at ramme det rigtige look

Hvid er nok den mest dominerende farve, når det kommer til vaske. Det hænger sandsynligvis sammen med, at både porcelæn og komposit i sin naturlighed er et hvidt materiale. Men du kan faktisk få din vask i et utal af farver og mønstre.

Det giver dig mulighed for at ramme det helt rigtige look på badeværelset.

Sådan vælger den rigtige vask til badeværelset

1. Find ud af hvilken type vask der passer til dit behov og din indretning

2. Vurder hvilken størrelse vasken skal have alt efter plads og evt. valg af møbel

3. Vælg materiale, form og farve med udgangspunkt i rengøringsbehov og ønskede udtryk

4. Vær opmærksom på hanehul, bundventil og overløb

Spørg os

Har du brug for hjælp?

customer service

Spørg en rådgiver

Har du spørgsmål til vores produkter, leveringstider eller råd til indretning.

customer service

Book møde med indretningskonsulent

Vores erfarne indretningskonsulenter står klar med årelang ekspertise og ærmerne fyldt med kreative og unikke idéer.

Book møde

Har du brug for hjælp?

OK - Forespørgsel - kontaktsiden