Selvom keramiske fliser er slidstærke og kan tåle det meste af det, de bliver udsat for, skal de alligevel behandles rigtigt. Med den rette rengøring og pleje kan de nemlig holde sig pæne i mange år. Her får du vores anbefalinger til, hvordan du rengør og plejer dine keramiske fliser.
Vi vil starte med at opfordre dig til, at du sætter dine almindelige rengøringsmidler tilbage i skabet.
Du vil nemlig i denne guide blive præsenteret for en række produkter, du ikke finder på hylden hos dit lokale supermarked.
Få fat i de rigtige produkter
Hos Bad & Fliser anbefaler vi de miljøvenlige produkter fra Fila, som du kan høre mere om i videoen her.
Har du lige installeret dine nye keramiske fliser?
Har du netop fået installeret dine keramiske fliser, anbefaler vi, at du følger nedenstående metode. Den kan bruges, uanset om fliserne er på væg eller gulv.
Sådan behandler du dine nyinstallerede keramiske fliser
Fjern fugeslør med Deterdek eller epoxyrester CR10
Hvis du har brugt cementfuge, vil der ofte efter fugningen opstå et fugeslør. Fugesløret fremstår som en mat hinde på flisen og giver et ufærdigt udtryk. Når fugen er tør, skal du derfor sørge for at få det fjernet.
Vi anbefaler, at du bruger Deterdek. Det er et syreholdigt rengøringsmiddel, der fjerner både snavs, byggestøv og fugeslør.
Vask overfladen af med vand inden påføring, så fugerne bliver mættet og ikke optager syren i produktet. Blandingsforholdet hedder 1:10, og det er vigtigt, at du blander op med varmt vand. Brug herefter en skuresvamp i runde bevægelser til at føre produktet ud på fliserne.
Afslut ved at skylle af med vand, så du neutraliserer syren og efterlader overfladen ren og pæn.
Har du brugt epoxyfuge, vil der i stedet være epoxyrester, som skal fjernes. Det kan du gøre med CR10, der er et effektivt rensemiddel til epoxyrester på keramiske fliser og glasmosaik.
Imprægnér dine cementfuger med Fugaproof
Når du har fjernet fugesløret, er det oplagt at imprægnere dine cementfuger. Hertil anbefaler vi Fugaproof. Det er et middel, der både beskytter og rengør dine nylagte fuger, så de ikke absorberer vand og snavs.
Har du valgt epoxyfuge, vil der ikke være brug for imprægnering. Epoxyfugen har nemlig i forvejen en lukket overflade og suger dermed ikke væske.
Brug Cleaner Pro til den løbende rengøring
Nu hvor dine fliser står rene og pæne, handler det om at vedligeholde dem, så resultatet holder ved i mange år. Vi anbefaler derfor, at du bruger Cleaner Pro, hver gang du gør rent på badeværelset.
Cleaner Pro er et skånsomt og PH-neutralt rengøringsmiddel, der kan bruges på alle gulv- og vægbeklædninger. Den rengør dine fliser uden at beskadige dem og efterlader ikke kedelige sæberester, som der ofte kommer efter brug af almindelige rengøringsmidler.
Blandingsforholdet hedder som udgangspunkt 1:200. Bland op med varmt vand og brug gerne en mikrofiberklud til at påføre produktet.
Trænger dine keramiske fliser til at blive genopfrisket?
Står du med nogle gamle keramiske fliser, der trænger til en grundig rengøring og genopfriskning, anbefaler vi følgende metode. Den kan bruges på både væg- og gulvfliser.
Sådan genopfrisker du dine keramiske fliser
Fjern fedt og snavs med PS87
Hemmeligheden ved en grundig fliserengøring er, at du ikke kan fjerne kalk uden først at fjerne det øverste lag af snavs og eventuelle sæberester. Særligt på de fliser der sidder inde i bruseområdet.
Selvom du skraber af efter bad, vil sæben efterlade en tynd hinde på flisen, som skal fjernes, før du kan komme ned til kalken. Vi anbefaler derfor, at du starter med at bruge PS87. Det er en grundrens med høj PH-værdi, der rengør og affedter keramiske fliser.
Blandingsforholdet hedder som udgangspunkt 1:10, og produktet skal blandes med varmt vand. Påfør blandingen ved hjælp af en skuresvamp, der køres i runde bevægelser og afslut ved at skylle af med vand.
Fjern kalk med Deterdek
Nu har du fjernet det lag af fedt, snavs og sæberester, der sidder på dine fliser og kan nu begynde at fjerne kalken. VI anbefaler, at du bruger Deterdek. Det er syreholdigt rengøringsmiddel med kalkopløsende egenskaber, der rengør og afkalker uden at skade fliserne.
Blandingsforholdet hedder 1:5 eller 1:10, alt efter hvor meget kalk, den skal bekæmpe. Du skal blande Deterek op med varmt vand og påføre det på fliserne med en skuresvamp i runde bevægelser. Husk at skylle efter med vand så du neutraliserer syren og efterlader overfladen pæn.
Klar den løbende rengøring med Cleaner Pro
Nu er du kommet i mål med den grundige rengøring, og dine fliser og fuger står knivskarpe. Hvis du vil bibeholde det pæne resultat, anbefaler vi, at du bruger Cleaner Pro til løbende rengøring af badeværelset.
Med Cleaner Pro har du et PH-neutralt rengøringsmiddel til alle overflader på badeværelset. Den rengør skånsomt dine vægge og gulve uden at beskadige. Brug blandingsforholdet 1:200 og bland op med varmt vand. Påfør herefter med en mikrofiberklud.
Gentag metoden efter behov
Sidstnævnte metode kan du med fordel anvende, når du laver din årlige eller halvårlige grundige rengøring, så du hele tiden har bugt med din kalk. Alle trin kan gentages efter behov.
Har du brug for hjælp?
Denne guide er vejledende og omhandler kun behandling og rengøring af keramiske fliser. Hvis du er i tvivl om, hvilke produkter du skal bruge til rengøring og vedligeholdelse af netop dine fliser, kan du altid kontakte os og få den præcise vejledning.