Spejlskabet er til dig, der gerne vil have mere opbevaring
Med et spejlskab kan du opbevare ting, du gerne vil undgå at have stående fremme. Det kan eksempelvis være tandbørster, makeup eller andre toiletartikler.
Benjamin elsker at hjælpe kunder med at løse udfordringer, de ikke troede var muligt. Han vil gerne give kunderne den vejledning og rådgivning, der gør, at de kan lykkes med at gennemføre deres badeværelsesdrøm.
Det er efterhånden blevet en selvfølge, at der skal være et spejl på badeværelset. Spejlet bruges primært til praktiske behov som barbering og makeup, men det har også en æstetisk funktion. Spejlet kan nemlig gøre en stor forskel for rummets visuelle udtryk. Læs her hvordan du vælger det rigtige spejl til badeværelset.
Der findes et stort udvalg af spejle til badeværelset. Du kan derfor med fordel starte med at overveje, om det er det funktionelle eller æstetiske, der vejer tungest. Ikke fordi det ene udelukker det andet, men fordi det er et godt udgangspunkt for dit valg.
Det funktionelle kan være, hvis du har brug for ekstra opbevaringsplads, eller hvis der er nogle særlige funktioner, spejlet skal have. Det æstetiske handler mere om spejlets design og udtryk.
Når vi taler om funktionalitet ved spejle er det, fordi de findes med en række funktioner, der går ud over dét, at du kan se dig selv. Det tager som regel udgangspunkt i dit behov.
Med et spejlskab kan du opbevare ting, du gerne vil undgå at have stående fremme. Det kan eksempelvis være tandbørster, makeup eller andre toiletartikler.
Inden du vælger et spejlskab, bør du dog vurdere, om du reelt har brug for pladsen. Spejlskabet kan nemlig være et stort og tungt møbel at have hængende på væggen. Har du eksempelvis opbevaring under vasken eller i et højskab, kan du overveje, om det er det værd.
Vurderer du, at du har brug for et spejlskab, og det ikke er i vejen for andre ting, kan du få mange funktionelle elementer med. Udover god opbevaringsplads, kan du også få spejl på indersiden og bagbeklædningen, så du kan se dig selv fra flere vinkler.
Du kan endda få strømstik til hårtørrer eller opladning af el-tandbørsten i selve skabet.
Der er altså mange fordele ved spejlskabet, hvis du har pladsen til det. Men et almindeligt spejl vil ofte være en mere simpel løsning.
Mange nye spejle kan fås med forskellige former for lys, som du selv kan tænde og slukke for.
I mange spejle sidder lyset i selve spejlet, så det lyser ud på dit ansigt. Ofte er det justérbart og kan variere mellem varmt og koldt lys. Det kolde lys er godt til, når du skal lægge makeup eller barbere dig, hvorimod det varme lys skaber mere hyggebelysning.
Du kan også få spejle, hvor lyset sidder bag spejlet. Det kaldes backlight. Lyset kommer dermed ud på væggen og ikke ud på dit ansigt. Det er en stemningsbelysning, der kan give en fornemmelse af wellness.
HUSK at lys i spejlet ikke kan ikke lyse rummet op. Du vil derfor altid have behov for andet belysning i rummet også.
Mange nye spejle kommer også med en anti-dug funktion. Det fungerer ved, at du har et varmelegeme, der sidder på bagsiden af spejlet, og når det er tændt, dugger spejlet ikke.
Du kan ofte få den med tænd og sluk, så du ikke bruger unødig strøm. I andre modeller tændes det automatisk, når du tænder spejlet.
Dit badeværelsesspejl kan gøre en stor forskel på badeværelsets samlede udtryk. Du kan bruge det som en dekoration eller til at skabe en bestemt fornemmelse af rummet.
Når nu du skal vælge spejl til badeværelset, er der ikke rigtig nogen regler i forhold til størrelsen. Mange vælger et stort spejl for at åbne rummet mere op. Store spejle giver nemlig noget dybde og bidrager til at rummet virker større.
Hvis du har et møbel under spejlet, kan du med fordel vælge et spejl, der passer til møblets bredde. Det giver en god sammenhæng i rummet og holder de stramme linjer. Vi anbefaler generelt, at du vælger et spejl, der enten passer til møblets bredde eller er mindre.
Fordelen ved mindre spejle er, at de ikke tager så meget plads og fokus i rummet.
Spejle findes efterhånden i mange forskellige former; firkantede, runde og aflange. Du kan med fordel vælge de firkantede spejle, hvis du gerne vil have et mere stramt design. Har du i stedet brug for at bløde rummet lidt op, kan du vælge et spejl med runde former.
De fleste spejle kan vælges med en farve ramme. Farven kan bruges til at understøtte andre detaljer i rummet. Det kan eksempelvis være møbler, armaturer eller badeværelsestilbehøret.
Det giver dig mulighed for at indrette badeværelset helt ned til den mindste detalje og sætte det helt eget præg på badeværelset.
Husk altid at koordinere med din håndværker, når du har at gøre med elektriske elementer på badeværelse.
Hvis du har brug for rådgivning i forbindelse med dit valg af spejl til badeværelset, står vi altid klar til at hjælpe dig. Og så er der faktisk ikke andet tilbage at sige end; nyd det store udvalg af badeværelsesspejle, du finder hos Bad & Fliser!
Åbent i dag 10:00 - 17:30