En moderne fortolkning på den ældgamle natursten
Marmor bliver ofte kædet sammen med romersk og oldgræsk kunst og kultur, og mere nutidigt – på 80’ernes badeværelser. Men i dag pibler det frem alle steder i boligindretningen – fra borde over nipsting til badeværelsesfliser. Alle vil have et stykke med marmor. Det er ikke kun den hvide marmor med de grå årer, der dominerer. I dag kan du få fliser i både røde, brune og grønne nuancer samt spændende mønstre, der løfter dit badeværelse til et nyt niveau. Ud over det åbenlyse æstetiske aspekt ved marmor har det også en næsten evig holdbarhed. Hvis du passer godt på dine fliser, vil de uden tvivl pryde dit hjem i generationer.
Alle fliser er unikke
Marmor er skabt af naturen, og du finder derfor ikke to fliser, der er ens. Materialet er skabt over millioner af år ved bjergarter, der er presset sammen, hvilket skaber det eksklusive ry, som marmor bærer. Hvis du vælger marmor til dit badeværelse, får du yderst langtidsholdbare fliser, der giver rummet et klassisk strejf og ro til afslapning. Det er en enkel og sofistikeret måde at bringe naturen ind i dit hjem på. Hvis du supplerer marmor med møbler eller interiør i træ eller messing, kan du skabe interessante kontraster, der giver kant til indretningen.
Et raffineret valg til alle overflader
Der er stort set ikke det sted i dit hjem, du ikke kan berige med marmor. Fra gulv til loft er den ikoniske natursten et elegant valg. Marmor på både vægge og gulve giver en gennemført effekt, hvor den særlige sten virkelig kommer til sin ret. Hvis du er mere til det afdæmpede udtryk, kan du begrænse udfoldelsen. Hold det simpelt med en håndvask i marmor eller brug det på gulvet i en neutral nuance – materialet kan både agere hovedrolle og birolle med sit unikke udtryk.
Pas godt på den kostbare natursten
Som nævnt er marmor en slidstærk natursten, men dette betyder ikke, at de ikke skal have kærlighed. Netop, fordi de er skabt af en naturligt materiale, er de følsomme overfor væsker og syre. Der kan nemt komme pletter, hvis du ikke er obs på at tørre dem af jævnligt efter kontakt med vand. Nu tænker du måske: “Er de så ikke passende til badeværelset?”Marmor er et perfekt flisevalg til badeværelset – du skal blot huske at passe godt på dem. Derudover er det vigtigt, at du er påpasselig med rengøringsmidler. Hvordan kan du rengøre fliserne på bedst mulig vis? Vi forhandler
plejeprodukter til dine fliser, så de er godt beskyttet mod fedt og snavs og beholder sin glatte overflade. Stenen kommer bedst til sin ret, hvis farven står tydeligt frem, og her kan vores renseprodukter hjælpe.
Vi guider dig til den rette flise – bliv klogere i vores online inspirationsunivers
Det er vores mission, at alle dine indretningsdrømme går i opfyldelse. Derfor står vi altid klar i vores showroom til at rådgive og lytte til dine idéer og behov. Du kan også gå på opdagelse i vores
online inspirationsunivers, hvor vi har samlet inspiration til badmiljøer. Tag et kig rundt og bliv klogere på de forskellige marmorfliser, vi forhandler, og få indblik i, hvordan de kan mikses med badeværelsets udtryk og design. Vi håber at kunne gøre dine drømme til virkelighed.