Sådan vælger du det rigtige spejl
Det er efterhånden blevet en selvfølge, at der skal være et spejl på badeværelset. Spejlet bruges primært til praktiske behov som barbering og makeup, men det har også en æstetisk funktion. Spejlet kan nemlig gøre en stor forskel for rummets visuelle udtryk. Læs her hvordan du vælger det rigtige spejl til badeværelset.
Der findes et stort udvalg af spejle til badeværelset. Du kan derfor med fordel starte med at overveje, om det er det funktionelle eller æstetiske, der vejer tungest. Ikke fordi det ene udelukker det andet, men fordi det er et godt udgangspunkt for dit valg.
Det funktionelle kan være, hvis du har brug for ekstra opbevaringsplads, eller hvis der er nogle særlige funktioner, spejlet skal have. Det æstetiske handler mere om spejlets design og udtryk.
Hvilke typer af spejle til badeværelset findes der?
Når vi taler om funktionalitet ved spejle er det, fordi de findes med en række funktioner, der går ud over dét, at du kan se dig selv. Det tager som regel udgangspunkt i dit behov. Inden du vælger et spejlskab, bør du dog vurdere, om du reelt har brug for pladsen. Spejlskabet kan nemlig være et stort og tungt møbel at have hængende på væggen. Har du eksempelvis opbevaring under vasken eller i et højskab, kan du overveje, om det er det værd.
Vurderer du, at du har brug for et spejlskab, og det ikke er i vejen for andre ting, kan du få mange funktionelle elementer med. Udover god opbevaringsplads, kan du også få spejl på indersiden og bagbeklædningen, så du kan se dig selv fra flere vinkler.
Du kan endda få strømstik til hårtørrer eller opladning af el-tandbørsten i selve skabet. Der er altså mange fordele ved spejlskabet, hvis du har pladsen til det. Men et almindeligt spejl vil ofte være en mere simpel løsning.



3 overvejelser du bør gøre dig, inden du vælger spejl



Spejlskabet er til dig, der gerne vil have mere opbevaring
Med et spejlskab kan du opbevare ting, du gerne vil undgå at have stående fremme. Det kan eksempelvis være tandbørster, makeup eller andre toiletartikler.
Spejl med lys er til dig, der har brug for ekstra belysning
Mange nye spejle kan fås med forskellige former for lys, som du selv kan tænde og slukke for. I mange spejle sidder lyset i selve spejlet, så det lyser ud på dit ansigt. Ofte er det justérbart og kan variere mellem varmt og koldt lys. Det kolde lys er godt til, når du skal lægge makeup eller barbere dig, hvorimod det varme lys skaber mere hyggebelysning.