FØR BILLEDE
Her ses badeværelset før renovering, hvor alle rør er ude på væggen. Toilettet står 20 cm ude fra væggen, med bruseløsning lige over. Et typisk Københavner badeværelse, som trængte til en kærlig hånd.
Den problemstilling står rigtig mange med. Her kan du se en både praktisk og smuk renovering af et 2 m2 badeværelse på Østerbro.
” Vores badeværelse er knap 2 kvm og med ønsket om at få adskilt bad og toilet, måtte de forskellige elementer ikke tage for meget plads i rummet. Samtidig ønskede vi nogle materialer og designs, som var lette at rengøre og vedligeholde.”
- Pernille Baastrup
Her ses badeværelset før renovering, hvor alle rør er ude på væggen. Toilettet står 20 cm ude fra væggen, med bruseløsning lige over. Et typisk Københavner badeværelse, som trængte til en kærlig hånd.
Efter renoveringen, er bad og bruseløsning adskilt. Alle rør og faldstamme er indmuret, hvilket giver et roligt look. Når man indmurer rør, gør det også rengøringen nemmere på den lange bane.
Toilettet fylder mindre, og er blevet væghængt. Toiletter findes i mange størrelser og former, så vær opmærksom på dybden af toilettet.
” En af forhindringerne var, om der var plads nok til toilettet på væggen, men det lykkedes at få cisternen ind i væggen, hvilket gav os god plads. Derudover valgte vi et Globo 4ALL væghængt toilet, som kun er 48 cm i længden, hvilket er lidt kortere end et traditionelt toilet, men alligevel meget komfortabelt at sidde på.”
- Pernille Baastrup
Valget af vasken blev en Yuno håndvask med skuffe under. Den matcher godt med toilettet, og de bløde og stilfulde former.
For at skabe et roligt og klassisk badeværelse, er der brugt hvide Sal fliser på væggen, kombineret med de smukke Terrazzo Bielle fliser på gulvet.
Se vores udvalg af Terrazzo fliser her.
I bruseområdet, er afløbet afsluttet elegant af med en Uni Drain Highline Custom. Her bruger man flisen og inkorporerer den i afløbet. Det skaber et stilfuldt og komplet look på ethvert badeværelse.
Alle armaturer er i krom, hvilket spiller smukt sammen med Terrazzo flisen.
Se vores udvalg af armaturer.