Hvad er terrazzo-fliser?
Terrazzo er et traditionelt italiensk fremstillet materiale af knuste granitskærver, marmorskærver, sten og nogle gange også glas, der holdes sammen af indfarvet cement. Det er et fleksibelt materiale at arbejde med og kan laves med mange forskellige udtryk. Terrazzo-fliser er skåret ud af støbt terrazzo og kan derfor laves på præcise mål. Det giver flere og bedre anvendelsesmuligheder til dig, der gerne vil have terrazzo i dit hjem. Hvor du før kun kunne få terrazzogulv, kan du med terrazzo-fliser nu også få terrazzo på væggen.
Indretningen i hjemmet har det med at følge tidens trends. Man ser ofte, ligesom inden for modeverden, at gamle trends kommer retur. En af de trends der er dukket op i boligindretningen igen, er terrazzo. Terrazzo var ekstremt populært som støbt gulv i 50’erne og 60’erne, men er siden blevet udskiftet i mange hjem. Terrazzoen har i dag gjort sit comeback og findes nu også som flise. Læs mere om den populære flise her.



Pleje og vedligeholdelse af terrazzo-fliser
Da terrazzo indeholder naturlige materialer, er det en sugende flise ligesom vores naturstensfliser. Terrazzoen skal derfor plejes og vedligeholdes på samme måde som andre natursten. Husk derfor at få den rigtige vejledning til vedligehold og imprægnering.