Spring til indhold

Alt du skal vide om de udtryksfulde terrazzo-fliser

Hvad er terrazzo-fliser?

Terrazzo er et traditionelt italiensk fremstillet materiale af knuste granitskærver, marmorskærver, sten og nogle gange også glas, der holdes sammen af indfarvet cement. Det er et fleksibelt materiale at arbejde med og kan laves med mange forskellige udtryk. Terrazzo-fliser er skåret ud af støbt terrazzo og kan derfor laves på præcise mål. Det giver flere og bedre anvendelsesmuligheder til dig, der gerne vil have terrazzo i dit hjem. Hvor du før kun kunne få terrazzogulv, kan du med terrazzo-fliser nu også få terrazzo på væggen.

Indretningen i hjemmet har det med at følge tidens trends. Man ser ofte, ligesom inden for modeverden, at gamle trends kommer retur. En af de trends der er dukket op i boligindretningen igen, er terrazzo. Terrazzo var ekstremt populært som støbt gulv i 50’erne og 60’erne, men er siden blevet udskiftet i mange hjem. Terrazzoen har i dag gjort sit comeback og findes nu også som flise. Læs mere om den populære flise her.

64 produkter

Pleje og vedligeholdelse af terrazzo-fliser

Da terrazzo indeholder naturlige materialer, er det en sugende flise ligesom vores naturstensfliser. Terrazzoen skal derfor plejes og vedligeholdes på samme måde som andre natursten. Husk derfor at få den rigtige vejledning til vedligehold og imprægnering.

Hvorfor er terrazzo blevet populært igen?

Indretningen i de danske hjem bevæger sig længere væk fra det klassiske og rolige udtryk, hvor flisevalget ofte er faldet på beton-looket og de grå, sorte eller hvide farvenuancer. Vi er begyndt at tage nogle “vildere” valg og er heller ikke længere bange for at få farver ind i hjemmet.

Terrazzo har mange udtryk

Netop fordi terrazzoen har så mange forskellige udtryk, der kan bryde med de klassiske farver, har den berettiget sig i den danske indretning igen. Terrazzoen giver dig uanede muligheder for at gøre dit hjem personligt.

Terrazzo er et naturligt materiale

Der er kommet et større fokus på bæredygtighed og et behov for at komme tilbage til naturen. Her har terrazzoen den fordel, at det består af naturlige materialer. Granit, marmor og sten er alle materialer, der er hentet direkte fra naturen. Terrazzoen har derfor mange af de samme fordele som naturstensfliser. Du får det unikke udtryk, naturligheden, historien og de ægte materialer. Terrazzo er desuden et stærkt materiale, der kan holde i mange år, hvis du plejer og vedligeholder det korrekt.

Spørg os

Har du brug for hjælp?

customer service

Spørg en rådgiver

Har du spørgsmål til vores produkter, leveringstider eller råd til indretning.

customer service

Book møde med indretningskonsulent

Vores erfarne indretningskonsulenter står klar med årelang ekspertise og ærmerne fyldt med kreative og unikke idéer.

Book møde

Har du brug for hjælp?

OK - Forespørgsel - kontaktsiden