Sådan blev inspirationen til en realitet
Kunden så granit-vasken og bordpladen i vores udstilling og besluttede sig for, at det var det, de gerne ville have. Det blev inspirationen til hele badeværelset.
Granit-vask med gods i
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at en granit-vask altså er rigtig tung. Det var derfor vigtigt at finde en god løsning til, hvordan den skulle sættes op. Her valgte kunden at bordpladen skulle støttes med metalstænger, der sidder fast på væggen.’
Fliser der matcher vasken
Kunden valgte naturstensfliser i granit, hvilket er en meget unik flise. De er slebet fremfor poleret, hvilket giver et mat og mere rustikt look. Kunden havde set flisen, allerede før de kom forbi udstillingen, og det var bare dén flise, de gerne ville have.
Samme flise på gulv og væg skaber sammenhæng
Vi valgte at køre den samme flise til både gulvet, soklen og væggen i bruseområdet for at skabe et sammenhængende look i rummet.



