WALK-in er en serie af dansk designede bruseafskærmninger med øje for det enkle, elegante look og ikke mindst de helt små detaljer, der giver dit badeværelse den berømte prik over i’et.
Serien forener på smuk vis nordiske designløsninger med kvalitet og høj funktionalitet – og du kan være sikker på at indramme dit bruseområde med de bedste og mest praktiske materialer.
I serien får du både fast væg og fritstående væg, som begge kan fås som gulv-til-loft-løsninger.
Med en fast brusevæg fra WALK-IN får du en helt enkel og minimalistisk løsning til dit badeværelse. Det er til dig, der gerne vil have, at bruseafskærmningen ikke larmer, men giver et elegant og eksklusivt udtryk til rummet.
Det enkle design understreges af, at der ikke er døre eller andre dele, der kan bevæge sig. Bruseafskærmningen står i al sin enkelthed og giver en fornemmelse af luksus.
Den enkle væg giver en god rummelighed og let adgang til dit bruseområde – her smelter enkelt design og funktionalitet sammen.
Drømmer du om et stort og indbydende badeområde med plads til hele familien og indgang fra hver side? Så er WALK-INs fritstående væg et oplagt valg.
Med en fritstående væg midt for dit bruseområde skaber du et rummeligt og åbent bademiljø, hvor der er masser af plads til at nyde rolige stunder under den rindende bruser. Det giver ikke bare luft omkring dig, men skaber også en luftig indretning.
Udstyr gerne badenichen med to brusere, hvis du har et stort badeværelse. Så er der ekstra god plads til hele familien. Det er både hyggeligt at tage brusebad med partner eller børn – og det er ovenikøbet tidsbesparende i en travl hverdag.
Vælg den fritstående væg i enkelt glas, eller vælg med sort ramme eller sorte detaljer for at give rummet lidt kant.
I WALK-IN-serien finder du brusevægge i et stort udvalg af forskellige typer glas.
Hvilken en der bedst passer ind i dit velværerum, er helt op til dig. Det kommer helt og aldeles an på det udtryk, du gerne vil skabe på dit badeværelse.
Hvis du dog gerne vil skabe så meget lys som muligt, giver det klare glas dig bedst det. Det klare glas sender mest lys ind i din bruseniche – det giver dig en god start på dagen og en dejlig fornemmelse i kroppen. Og så gør det tilmed også den personlige hygiejne lettere.